Stuearrest...

Jeg blev opereret igår. Der var en syret oplevelse og jeg nåede ikke engang at blive nervøs.
jeg tror at det er fordi eg ikke overvejede at det vill begynde at gøre ondt på et tidspunkt. Det kom så.
Alså... jeg fik rekonstrueret forreste korsbånd i venstre knæ. Det tog 54 minuter og lægerne var helt oppe og køre. "Jeg EEELLLsker bare at leve korsbånd" udbrød kirugens assistent. "Jeg kan gøre det med bind forøjnene..."
Jeg fik en rygmarvsblokade så jeg var vågen og kunne følge med i hele indgrebet. Der var ikke ubehageligt(der var ingen blod) da man jo ikke tænker at detder på skærmen er inde i mit knæ. Menisken så fine ud og korsbåndet lignede en garnnøgle der var klippet midt over. fikset er det nu. og der er fedt! Hvad der ikke er fedt er flere ting.
1. Da bedøvelsen tog af hen ad aftenen igår begyndte jeg at mrke til det der var lavet i mit knæ. (skåret 1/3 af min knæskalsene boret 2x8mm huller i lår og skindebensknogle, 6 huller efter kiggert, bor, værktøj osv plus 6 cm snit i knæet foran)
Jeg faldt først i søvn kl. 3.30 efter 2 ketoganer, 400mg ibuprofen og 1.5g paracetamol. Derefter sov jeg let til kl 7.
Smerterne er allerede aftaget meget og jeg ser frem til en mere rolig nat mht mit knæ.
2. Jeg er bundet i min seng... jeg kan bogstaveligt talt ikke gå (med krykker) længere end på toilet og tilbage til seng. Dvs at Susi er alene om lorten... Altså Siggas. Plus alt hvad jeg skal spise, drikke osv skal Susi sørge for samtidig med at hun skal det samme for Sigga. Købe ind. vaske op. Vaske tøj. HUN ER FOR VILD! Hun er bare så sej. Hun gør det bare uden at trække en sur mine. Jeg ville ha gjort det samme for hende, men det tangerer en håbløs opgave. Jens piver, Sigga piver... Hun skal lige huske at trøste os begge osv. osv.
Susi.... Du er en helt.
I morgen får hun lov til at besigtige mine sår når jeg skal ha ny forbinding. (det er for klamt til mig;o))